Med Gåsetårnet som baggrund bliver der på borgterrænet i Vordingborg Festuge 2018 etableret en ny frtistående scene hvor 16 lokale og regionale kunstnere vil optræde.
Vordingborg Festuge vil gerne understøtte udviklingen af talenter i landsdelen og i samarbejde med Øveforeningen Bunkeren og Young Sounds (Stars) præsenteres en bred vifte af musikere, der her får mulighed for at optræde på en stor scene i festugen.
Flere af navnene har udgivet musik, som kan høres på de forskellige musiktjenester – bl.a. Pastell, Sorte Fugle, Elephant Suit og Nikolaj Rysager.

Musikprogrammet på den nye scene begynder allerede om eftermiddagen kl. 15.45.
Og mellem hovednavnene om aftenen på scenen på Slotstorvet vil der være optræden på scenen på borgterrænet med lokale og regionale musikere og de bliver dermed en vigtig del af hele musikprogrammet sammen med Magtens Korridorer, Scarlet Pleasure, Aura, Lars Lilholt, Stig Rossen, Danser med Drenge m.fl..

De nye scene bliver også en del af det traditionelle sildebord lørdag middag og eftermiddag hvor Sussi & Leo samt Butterflies optræder.

Festugens opbygning på borgterrænet bliver samtidig ændret så det får en bedre sammenhæng med området på Slotstorvet.

Vordingborg Festuge 2018 er som altid i uge 28 – det vil sige fra d. 9. til d. 14. juli.
Årets festuge er den første i den helt nye struktur hvor Vordingborg Festuge er blevet etableret i to selvstændige foreninger – hhv. en støtteforening og en forening der afholder festugen – og dermed igen står på helt egne ben.

Programmet for hele uge 28 kan ses på: www.vfu.dk/program

Se præsentation af musikken på den nye scene her: